Månedsarkiv: december 2008

Personlig udvikling

Min første personlige udvikling

Min egen beretning om den første personlige udvikling jeg var bevidst om

Det var først på efteråret. Skovbunden var fugtig. Der kom byger med jævne mellerum. Det duftede af frisk skov og natur. Vi var 9 personer i gruppen. Alle med tasken på ryggen. Vi var allerede våde og trætte. Sulten var begyndt at melde sig.

Jeg var lige startet på det nye arbejde. Jeg havde ikke engang haft en arbejdsdag endnu, og holdet skulle tømres godt og grundigt sammen. Mørket var ved at falde på. Vi havde ikke spist siden morgenmaden og alt hvad der lignede snacks var blevet taget fra os ved campens start.

Jeg kendte ikke de andre på holdet før vi startede, men vi var hurtigt på vej i mod at lære hinanden at kende. Vi lavede tillidsøvelser, holdopgaver og løb orienteringsløb. Folks grænser blev hele tiden afprøvet. Hvis ikke det var fordi nogen var sultne så var de trætte eller skulle lave en opgave som synes umulig. Stemningen i gruppen var positiv og afslappet når vi gik rundt og yderst koncentreret hver gang vi blev udsat for en ny udfordring af camp-lederne. Første dag sluttede med at vi skulle tilberede selvfangede fisk over åben ild. Rensning af fisk tager lang tid i mørket kl 23 om aftenen. Efter et velfortjent måltid kunne vi endelig slappe af i vores hjemmelavede bivuaker – troede vi. Efter to timers søvn blev vi vækket af camp-lederne. Vi havde 5 minutter til at få hele holdet klar i tøj ude foran.Vi kæmpede mod trætheden og modviljen. Men holdet nåede det og så var der dømt natteløb i regnvejr og langt fra passende tøj…

Den helt store forløsning om man vil, skete på sidste dagen da vi individuelt skulle klatre i et træ og holdet kunne få point efter hvor højt vi satte os det som mål at komme op. Vi skulle selvfølgelig også nå op til målet, ellers var der strafpoint. Træet var et 20 meter højt træ med små trædesten i, ligesom man kender det fra klatrevægge. Allerøverst oppe var der en lille metalplade på størrelse med en stor pizza. Hvis man kunne komme derop og stå på et ben og sige kykke-li-ky så var der 20 point at hente – så vidt man satte sig det som mål. Der var en sikkerhedsline som gik op til toppen af træet og var fæstnet under metalpladen. Der var dermed en ret stor risiko for at komme til skade hvis man ville helt op på pladen. Det bliver min tur og jeg kigger op på træet. Der er en streg med markeringstape for hver 4 meter op ad stammen. Med min daværende selvtillid, tænkte jeg “at jeg kan jo ikke klatre”, så jeg sagde at jeg sætter den laveste streg som mål – den sorte, 4 meter oppe, som gav 2 point. Jeg kommer op på træet som er fugtigt af nattens regn og glat af mos på stammen. Jeg har de sædvanlige sportsneakers på, cowboy bukser, en stor trøje og en regnjakke. Efter at have klatret lidt opdager jeg at jeg er nået til den sorte streg. Min middelmådighed når lige at tale til mig og sige at “så kan jeg jo godt klatre ned igen”. Heldigvis fik mine holdkammerater mig til at fortsætte.

Jeg når til den blå streg.

Den røde streg.

Den gule streg.

Og helt op til metalpladen.

Jeg har været ved at falde af 2 gange men er lykkedes med at holde mig fast med mine fingerspidser i de kolde og våde trædesten. Jeg kigger ned. Der er betydeligt længere ned end der var at se op! Hele træet svajer når jeg bevæger mig. Instruktøren kigger på mig, med hænderne som sikkerhedslinen, og siger at jeg skal bare op på pladen nu. Jeg kommer med en tåbelig undskyldning og overvejer igen at give op – jeg har jo overgået min egen forventning 5-gange allerede nu.
Jeg ved at jeg vil blive skuffet over mig selv dagen efter hvis jeg ikke forsøger og beslutter mig for at forsøge at indtage den lille metalplade. Den virker på mærkværdigvis meget lille selvom jeg er nået op til den. Jeg møver mig op med maven på pladen og trækker mig op på den indtil jeg sidder på den, med benene udover kanten til hver sin side. Trækronerne er i samme niveau som mig. Jeg kan se ned på flere af dem.Der kommer tilråb fra mine holdkammerater om at jeg skal helt op. Igen når janteloven op i mig, “jamen det er jo for farligt, du kan ikke”. Det skulle være løgn! Jeg kommer på maven igen og sætter mig på knæ. Hele træet danser rundt når jeg bevæger mig. Jeg sidder på knæ i noget der føles som meget lang tid. Tankerne flyver igennem hovedet på mig. Jeg ved at jeg vil op og stå men mit overlevesesinstinkt er begyndt at slå ind. Jeg når frem til at hvis jeg kommer op og stå, så har jeg et frit fald på noget der ligner 4 meter før sikkerhedslinen hjælper mig. Det er nok afstand til at jeg kan falde ned og brække nakken på stammen, blive hængt i rebet, få revet benene halvt af. Der var næsten ingen grænser for min fantasti i det øjeblik. Jeg brugte noget tid på at overbevise mig selv om at det var ok hvis jeg faldt og brækkede nakken, så havde jeg i hvert fald prøvet!

Så med tanken om at, det er ok hvis jeg dør nu, så rejser jeg først det ene ben. Træet svajer nu meget når jeg påvirker det. Og bagefter det andet ben. Jeg sidder nu på hug i frøstilling. Jeg rejser mig op. Det føles som om at min balanceevne er væk. Mine ben er trætte og der er ikke nogen jord at kigge efter for at få balance – kun luft og trækroner som er meget langt fra mig. Jeg bekræfter lige mig selv i at det er ok at dø nu. Jeg kommer op på et ben i et splitsekund og skriger af mine lungers fulde kraft – KYYYYKKE-LIKYYYY!

På ingen tid kommer jeg ned på hug igen. Jeg kravler forsigtigt ned ad pladen og bliver firet ned i sikkerhedslinen. Jeg gjorde det! Jeg gjorde det krafteddeme! Smerten fra sikkerhedselen betyder intet. Det eneste der fylder mit hoved er at jeg kom igennem min konstruerede nærdødsoplevelse.


Jeg kommer ned til instruktøren som kigger seriøst på mig, med det ene øjenbryn løftet, og siger – “sætter du dig for lave mål i hverdagen?”.

Jeg var den eneste ud af 80 som kom op og stå på den plade. Det satte for alvor mine tanker i gang.

Den dag startede min bevidste personlige udvikling.

Pointen med historien er, at du ofte tror at du kan mindre end du reelt kan, eller som de siger i Jægerkorpset: Du kan 10 gange mere end du selv tror og 100 gange mere end din mor tror du kan.

NLP, Personlig udvikling

Vær ufuldkommen

Lær at begå fejl, uden at det går udover dit selvværd

Det lyder måske som et sjovt råd fra en coach som altid forsøger at forbedre sig og få andre til at forbedre sig. Der er dog langt fra at forsøge at være fuldkommen og perfekt til at være fokuseret på forbedring og udvikling. Jeg har ofte talt om begrænsende overbevisninger – og hvor mange ting afholder du dig fra at gøre, fordi du måske ”ikke er god til det”? Føler du skyld eller tager det som et nederlag når du laver en fejltagelse?

Den sikreste måde at ikke få gjort dine ting på – er ved at forvente perfekte resultater af dig selv.
Mange mennesker har svært ved at lave fejl, og deres selvværd lider et knæk når de endelig gør.
Men hvordan lærer et barn at gå? Bliver alle børn født og er klar til at gå med det samme? Nej vel – jeg vil argumentere for at de fleste børn først ligger i en vugge eller hos deres moder, derefter lærer de at kravle og siden hen – efter 1000-vis af mislykkede forsøg, svie og smerte, lærer de efterhånden at gå. Tænk hvis børn ikke ville lære at forsøge at gå – fordi de kunne risikere at fejle de første mange gange? Hvordan ville verden så se ud? Jeg ved godt det er at tåbeligt spørgsmål, men hvis børn ikke tvivler om de kan – hvorfor skal voksne så?

I stedet så tillad dig selv at være ufuldkommen. Kun ved at begå fejl og ikke mindst lære fra dem – kan vi udvikle os og blive bedre.

Hvis du altid skal gøre noget perfekt, så vil du for altid føle stor skyld når du så laver en fejl. Pointen er at lære fra dine fejl og så ellers komme videre! En god tankegang er at så længe du har en plan for hvordan du vil undgå at lave fejlen igen, så behøver du ikke føle skyld for at have lavet fejlen. Den skyld kan kun sænke din selvtillid og med garanti også fjerne din motivation for at fortsætte. Tænk hvis du satte den begrænsning på dig selv når det kommer til noget du VIRKELIG gerne vil.

Hvilke 3 ting er du rigtigt god til?
Tænk lige over det.
Hvordan er du blevet god til dem? Hvad har du gjort for at blive god til dem? Har du måske øvet dig, fejlet, lært, prøvet igen, fejlet noget mere og til sidst blevet god til det? Husk du kan godt være god til noget, uden at være perfekt

Vi er dømt til at gentage vores fejl i uendeligheden hvis vi ikke kommer til roden af hvorfor vi laver dem. Det kan være vi mangler indsigt, en bedre strategi eller noget helt tredje. Men tag dig tiden til at undersøge og finde grunden til fejlen, og hvad vigtigere er, find ud hvordan du kan forhindre dig selv i at lave den i fremtiden.

Hvad gør du så når du skal prøve noget nyt? Hvis du sigter efter perfektion eller en høj grad af kvalitet – så kan du vide dig ret sikker på at du aldrig får det gjort. Lad dit mål være at prøve det. Bare prøve det. Gør dig selv fri af forventningen til at det skal være perfekt, og nyd processen samt oplevelsen. For at gøre det sjovt, prøver jeg ofte at forvente at det går helt af helvede til. Det fjerner presset fra mine skuldre og gør det ofte enormt morsomt – og flere gange også med et ret godt resultat til følge.

Jeg kan huske en gang mig og min bror skulle spille et spil vi aldrig havde prøvet før. Det handlede om at tjene penge på hestevæddeløb. Vi spillede med to andre hold som begge havde prøvet det før. Vi lavede det vi kalder en CrashNBurn strategi – som vi gerne bruger når noget er nyt og vi intet kender til det. Strategien er simpel, gør det vildeste og sjoveste du kan gøre, i hver eneste omgang. Det betød at vi investerede alt vi havde i spillet i hver eneste runde, købte alle heste vi kunne få, deltog i samtlige løb, købte de potentielt mest givende chancer (med den største risiko til følge) og kæmpede derud af i et par timer. Da spillede sluttede var resultatet klart. Vi havde haft det enormt morsomt, vi havde lært et nyt spil og udover det havde vi faktisk vundet, temmelig stort endda.

Pointen her er at gøre sit allerbedste, med de forudsætninger man har. Og når du ikke har nogen forudsætninger, så har du kun din indstilling, din attitude og ja ditmindset til at gøre en forskel med. Tag chancen for at opleve noget nyt på en uspoleret måde, dvs. uden forventning til udfaldet.

At prøve at være perfekt eller at føle at du skal være det, er ofte grunden til at vi fejler i at lære fra de fejtagelser vi laver (og skal lave for at udvikle os). At acceptere at vi er ufuldkomne og laver en masse fejl giver os muligheden for at virkelig kigge på vores fejltagelser og lære fra dem.

Som læren er i NLP: Der findes ikke fejltagelser, kun resultater. Lær af dine resultater.

Hvis du føler dig skyldig over et resultat du har fået, så er det på tide at du tilgiver dig selv og finder ud af hvorfor du ”opnåede” det resultat til at starte med. Nu kan du blive i stand til at finde en ny strategi og afprøve den i fremtiden.
Tillad dig selv at være ufuldkommen.

NLP, Personlig udvikling

Du skaber dit personlige univers

Hvad der end sker med dig – uanset hvad – så er det noget du har skabt. Du er kongen i din verden og du har gjort den til hvad den er. Uanset hvad du har skabt, så se hvor imponerende det er at kunne skabe så meget, uanset om du nu ser dit liv som godt, dårligt eller midt imellem – så er det noget du har skabt.
Et ekspempel: du ”får” ikke lige pludselig mangel på selvtillid. Det er noget du skaber med måden du tænker, hvad du tror, hvad du gør og hvad du føler. Det er ikke sikkert det er bevidst, men for at du kan føle en mangel på selvtillid, så er der visse ting du er nødt til at gøre for at du kan føle det.

Forestil dig at du bider i en citron. Du vil måske være opmærksom på at dit ansigtsudtryk ændrer sig og at du måske endda siger en lyd, når du tænker på den sure og bitre smag. Hvad er det der får dig til at reagerer på den imaginære syrlighed i citronen? Ikke en citron i hvert fald. Der er ikke nogen citron! Det der får dig til at reagere imens du gør er det mentale billede du har skabt.
Sammenlign det med ”mangel på selvtillid”. Hvordan gør du for at tro, tænke, føle og tale så du opfatter det som om du mangler selvtillid? Hvilke mentale billeder (af at blive afvist, fejle, gøre noget forkert), hvilke ansigtsudtryk (af tristhed, frygt) og hvilke følelser (af nervøsitet og håbløshed) skaber du for at få dig selv til at mangle selvtillid?

Og hvad vigtigere er – hvilke billeder, følelser og lyde skaber du for at få dig selv til at føle dig fuld af selvtillid?
Uanset om du mangler selvtillid eller har rigelige mængder af det – så er det noget du har skabt med mentale billeder, lyde og følelser, som gør dig til den du er.
Hvilke muligheder giver det os? Hvis du ønsker en forandring, så kan du opnå det.
NLP handler om hvordan du kan lave forandringer, hurtigt, nemt og på en måde du nok ikke havde troet mulig før. Dette nyhedsbrev sammen med Blog, Temaer og Artikler på mindly.dk er ikke kun inspiration, det er også en direkte guide til bedre at forstå dit sind – som giver dig muligheden for at ændre på det du gerne vil ændre, og opnå de ting du ønsker dig. Uanset hvad det så end er!
Du skaber dit personlige univers, så sørg for at lave det univers du drømmer om. Det prøver jeg i hvert fald.

How fast can you change?