Din indre dialog

Vær opmærksom på din indre dialog – den skaber dit liv

Din indre dialog kører det meste af dagen, du tvinges til at høre på den, om du vil eller ej. Det meste af tiden er du ubevidst om, hvad det egentlig er, du siger til dig selv. Faktisk går der 60.000 tanker igennem dit hoved hver eneste dag. Det er virkelig noget som påvirker hvordan du opfører dig, føler og oplever verden.
Din indre dialog, som den ser ud nu, er opbygget af det miljø du er vokset op. De ting du har oplevet, de rollemodeller/forbilleder du har haft, dine venner, familie, kærester, arbejdskollegaer og ikke mindst de ting du selv har valgt at putte i. Man kan kalde den for din indre model af verden og hvordan du forholder dig til den. Og lige her kan du sætte unik-stemplet på dig selv – der er med garanti ikke et andet menneske med den præcis samme opfattelse og oplevelse som dig!
Det er meget positivt og samtidigt skræmmende. Positivt fordi du selv er i stand til at forme din indre dialog som du har lyst, og skræmmende fordi det kan få dig til at føle dig ensom. Men frygt ej, alle mennesker har meget af den samme indre dialog. Hvis du ikke allerede har fundet dem, så du skal nok finde nogen som sympatiserer med dig i de ting, der tænder dig. Husk på at andre ikke tænker som dig. Når andre mennesker er svære at snakke med, så brug tid på at finde ud af hvordan de tænker (lær mere om dette på mine NLP kurser).

Din indre dialog er meget væsentlig at være opmærksom på. Det er den som sørger for om du giver op eller kører på når det er allerhårdest. Berømtheder som kæmpede for deres sag, f.eks. Martin Luther King, havde en indre dialog der holdt ham i gang, helt ind til den dag han blev slået ihjel. Hvis et andet menneske er i stand til at dedikere sig selv så meget til at de vil opnå det for enhver pris, og aldrig giver op, ja så tror jeg også at du er i stand til at holde op med spise chokolade eller få det job du drømmer om.

Faktisk ved jeg at du er i stand til det.

Jeg ved at du er i stand til at opnå hvad som helst, så længe der er nogen få ting til stede:

  • Du er i live
  • Det er noget du vil opnå for alt i verden
  • Du lægger en plan
  • Du søger hjælp der hvor du mangler viden

Hvad siger din indre dialog til dig?

Bøger til din indre dialog

The Secret – Introduktion af Bob Proctor

The Secret – en forklaring

Du har sikkert hørt om The Secret, Hemmeligheden, men har du forstået den endnu? Her er en video med Bob Proctor, som beskriver hvordan The Secret fungerer, og hvordan du kan bruge den.
Eksklusivt: De første 20 min af The Secret

Har du ikke set The Secret? Her er de første 20 minutter!

Bøger om The Secret mv.

Livets firkløver del 3

Dette er en samling af værktøjer, der er blevet til ud fra et personligt behov, for at balancere de større områder af mit liv. Det er min overbevisning at det er problematisk at forfølge dine drømme eller søge lykken her i livet, hvis ikke du er i balance, hvis ikke basen af hvem du er, hviler i dig selv

Mange forskellige kilder har ligget til inspiration for hvad du ser samlet her, især mine oplevelser på Mastery University, bøger, lydbånd, film, naturen, meditation, mit game og lange samtaler med min bror og nære venner. Dette er et igangværende arbejde under opbygning – konstruktiv kritik, reflektioner og gode ideer til tilføjelser modtages med glæde.

Tag hvad du kan bruge, prøv det der udfordrer dig, praktiser hvad der giver mening, smid resten væk. Dette er ikke den endegyldige løsning på dit livs kvaler, men det er min forhåbning at du må finde inspiration til at skabe et live med mere glæde. Det liv som du drømmer om. Tak for din tid, god rejse.

Dette er del 3 ud af 3.

Med Venlig Hilsen
Jeppe Lange, gæsteskribent

Livets Firkløver – Del 3, Arketyperne

For hver af de fire livsområder, krop, hjerte, sind og sjæl, er der en arketype. En arketype er en bestemt personlighed vi alle besidder. Så at sige et fælles minde om en særlig type af bevidsthed. Forestil dig hver arketype som en beskytter og udøver af hvert af dine livområder. Det er personligheder du kan kontakte og spørge til råds.

Sørg for bare at lege med ideen omkring at du indeholder flere persontyper. Der er ikke nogen konkret rigtig eller forkert opfattelse af dette koncept. Du skaber dit eget indre univers. Dette er bare et af mange værktøjer til selvhjælp, men et ekseptionelt stærkt et af slagsen – det er arbejdet værd at mestre evnen til atkommunikere med arketyperne.

Kroppens arketype er Krigeren

Krigeren er den kloge kæmper der besidder styrke og evnen til direkte handling. Krigeren tager den lige vej og arbejder for de simplere dyder her i livet.

Tag et øjeblik til at se Krigeren for dit indre øje. Hvor i kroppen er Krigeren placeret? Stil dig som krigeren ville stå. Sig lyden som Krigeren ville lave.

Det er vigtigt at du laver disse øvelser. Måske føles det fjollet, men det at du associerer en bestemt måde at bruge din krop på til en bestemt arketype, gør dig i stand til at komme i kontakt med denne særlige form for bevidsthed, hvor som helst og når som helst. Også når du ikke føler at du har overskuddet eller evnerne til at løse en særligt svær situation.

Hjertets arketype er Elskeren

Elskeren er det kærlige og sociale menneske. Elskeren er taknemmelig for mennesker og hændelser i sit liv. Elskeren spreder glæde og handler spontant udfra sine følelser.

Tag et øjeblik til at se Elskeren for dit indre øje. Hvor i kroppen er Elskeren placeret? Stil dig som Elskeren ville stå. Sig lyden som Elskeren ville lave.

Sindets arketype er Magikeren

Magikeren er det intelligente menneske der kan løse problemerne som ved et trylleslag. Magikeren kan vende tingene på hovedet og anskue dem kreativt.Magikeren kan gå analytisk til værks, fokusere intenst og sætte mål.

Tag et øjeblik til at se Magikeren for dit indre øje. Hvor i kroppen er Magikeren placeret? Stil dig som Magikeren ville stå. Sig lyden som Magikeren ville lave.

Sjælens arketype er Majestæten

Majestæten er viis og fattet. Majestæten ser alting fra et højere sted, har overblik over situationen. Majestæten ved hvad der er det rigtige at gøre og forstår hvorledes verden hænger sammen, på alle måder.

Tag et øjeblik til at se Majestæten for dit indre øje. Hvor i kroppen er Majestæten placeret? Stil dig som Majestæten ville stå. Sig lyden som Majestæten ville lave.

Arketyperne er dit panel

Du har nu stiftet bekendtkab med dit eget panel af supereksperter på hvert område af dit liv. Har brug for hjælp, måske sidder du følelsesmæssigt beklemt i en ubehagelig situation, da kunne det være behjælpeligt at indtage Krigerens fysiologi, for at få styrken til at tage handling.

Har du brug for at værdsætte situationen omkring dig, er det måske Elskeren der er den rette.

Har du brug for at lægge en plan for hvorledes du kan skabe nye resultater, da finder Magikeren ud af hvad der skal gøres.

Endeligt handler problemet måske slet ikke om de ydre hændelser, spørg da Majestæten til råds – han ved helt sikkert besked om hvordan du ser indad for at løse situationen.

I en mindre abstrakt form er selve bevidstheden om at du rummer dette brede spænd af forskellige typer intelligens, noget der styrker dig til at mobilisere dine ressourcer i pressede situationer. Om det så end er på tide at foretage en drastisk ændring af din livsbane eller realisere dine mål og drømme.

Leg med det. Intet er fast. Jeg håber bare jeg har kunnet være der for dig som en god guide, at dette på blot en eller anden måde har gjort dig nysgerrig til at undersøge hvad der faktisk er muligt.

Jeg ønsker dig alt det bedste på din vej her i livet, kan du bruge min hjælp til noget er jeg blot en email væk.

Hav en fantastisk dag.
Jeppe Lange

Livets firkløver del 2

Dette er en samling af værktøjer, der er blevet til ud fra et personligt behov, for at balancere de større områder af mit liv. Det er min overbevisning at det er problematisk at forfølge dine drømme eller søge lykken her i livet, hvis ikke du er i balance, hvis ikke basen af hvem du er, hviler i dig selv

Mange forskellige kilder har ligget til inspiration for hvad du ser samlet her, især mine oplevelser på Mastery University, bøger, lydbånd, film, naturen, meditation, mit game og lange samtaler med min bror og nære venner. Dette er et igangværende arbejde under opbygning – konstruktiv kritik, reflektioner og gode ideer til tilføjelser modtages med glæde.

Tag hvad du kan bruge, prøv det der udfordrer dig, praktiser hvad der giver mening, smid resten væk. Dette er ikke den endegyldige løsning på dit livs kvaler, men det er min forhåbning at du må finde inspiration til at skabe et live med mere glæde. Det liv som du drømmer om. Tak for din tid, god rejse.

Med Venlig Hilsen
Jeppe Lange, gæsteskribent

Livets Firkløver – Del 2, Gode vaner til et mere balanceret, glædesfyldt liv.

Nogle af de vaner jeg nævner her virker måske banale og som en selvfølge. Hæng på lidt endnu. Overvej om du virkelig praktiserer disse essentielle, enkle vaner hver dag? Det kræver øvelse og engagement, at være villig til at skabe det bedste her i livet, selv når det er svært. Det er også det hele værd.

Det går uden at nævne, du får ikke noget ud af disse gode råd og guidelines hvis ikke du rent faktisk bare prøver dem. Beslut dig for indkorporere disse vaner i dit liv fra nu af, eller du kan ligeså godt holde op med at læse videre.

Først og fremmest er det vigtigt at du tager udgangpunkt i din krop. Dit kraftværk og evne til handling:

Træk vejret!

Det lyder åndsvagt, men alt for få mennesker trækker rent faktisk vejret. Mange lever en dagligdag med underskud af den livsvigtige luft omkring os. Du kan kun klare dig få minutter uden, ilt er dine cellers primære kilde til energi og udrenser din krop.

En god øvelse i at trække vejret:

Prøv 10 gentagelser af følgende særlige måde at trække vejret på, ca. 3 gange om dagen den næste uge. Mærk forskellen det giver dig i dit energi-niveau.
Stå ret op, træk vejret så maven spiler sig ud og hold skuldrene nede. Træk vejret ind igennem næsen i en rytme af 1 slag, hold det i 4 slag og pust det ud gennem munden på 2 slag – 1-4-2. Eksempelvis ånd ind på 4 sek., hold vejret 16 sek., pust roligt ud på 8 sek.
Det er selvfølgelig ikke tiden der er vigtig, mere princippet i at du holder vejret inde, så du når at optage ilten, og så roligt puster den brugte ilt med affaldsstofferne, ud igen.

Drik vand

Vand er det næstvigtigste efter ilten. Drik ca. 2-3 liter rent hver dag, afhængigt af kropsmasse. Sodavand, kaffe og alkohol tæller ikke med i regnskabet – om noget tæller de negativt. Vand er det ultimativt mest versatile opløsningsstof i verden, din krop bruger det i et utal af processer. Lad være med at drikke det i overdrevne mængder, det kan være farligt, men sip gerne noget vand ca. hvert 20. min. En god hovedregel er at gå efter aldrig at føle tørst, for så er du formentlig allerede udtørret.

Drik vand som det første om morgenen, din krop har lige fastet i timevis – giv den en chance for at komme i gang, uden at gå i chok over en solid, dejet klump mad.

Bevæg dig

Livsvigtigt er det også at bevæge og styrke din krop. Det holder kroppens naturligt helbredende processer igang og skaber ny energi ved at øge forbænding og godt humør. Du ved at det er godt for dig, spørg dig selv “hvorledes kan jeg på en sjov og spændende måde styrke min krop i dag?” hvis du har problemer med at komme ud af døren. I det mindste bare gå en tur, det er fantastisk godt for dig og en kæmpe fornøjelse med lidt frisk luft.

Spis sundt og nærende

Det findes et hav af råd på dette område, men brug din sunde fornuft og sammensæt en bred vifte af muligheder for at tilfredsstille din appetit på sund og nærende vis.
Gode hovedregler kan være at spise godt med især grøntsager, ca. 2/3 af din daglige kost bør være levende mad med et naturligt højt vandinhold. Det er godt for fordøjelse, væskebalance, udrensning og høj energi.

Kombiner din mad fornuftigt

Frugt spises på tom mave (frugt fordøjes hurtigt, anden mad vil blokere og få den sukkerholdige frugt til at ligge og gære) og koncentrerede fødevarer som kød og kartofler (proteiner og kulhydrater) bør spises til hvert deres måltid, for din energi og fordøjelses skyld.

Tag handling

Skab vanen med at du bare gør det. Jo oftere du beslutter dig for at tage handling, store som små beslutninger, desto bedre bliver du også til det. Handling er en evne der kan læres som så mange andre.

Lær at lytte til dit hjerte og handle i harmoni med dine følelser. Et kærligt og taknemmeligt hjerte vil give dig en større glæde end noget andet.

Venlighed og gavmilhed

Giv til verden omkring dig og mærk hvorledes du får tifold igen. Øv dig i at give af et forventningsfrit hjerte, helt uden betingelser. Giv fordi det føles godt og rigtigt, stol på at gode handlinger kommer tilbage til dig selv. Ofte i en form du ikke havde ventet. Hvad kan du gøre for at bidrage med noget til verden i dag?

Kærlighed

Først og fremmest elsk dig selv. At du elsker dig selv er forudsætningen for at andre kan elske dig. Elsk naturendine medmennesker og de velsignelser du har i dit liv. Jeg snakker ikke om at være religiøs her, men om at værdsætte verden omkring dig og bidrage hertil.

Søg at finde det bedste i de mennesker du møder på din vej. Hvad er noget du kan sætte pris på ved en person, du tidligere har haft negative følelser omkring? Hvad elsker du ved dig selv? Skriv svarene på det sidste spørgsmål ned et sted hvor du kan se det hver dag, udvid listen når du lærer nye facetter af dig selv at kende.

Vil du møde nye mennesker? Prøv dating

Taknemmelighed

Taknemmelighed er en af de stærkeste følelser overhovedet. Hvad er du taknemmelig for? Hvad er til stede i dit liv, som du kan sætte pris på? Hvad har du afmuligheder i dag du kan værdsætte? Hvem og hvad har gjort dette muligt for dig?

Når du lærer at sætte pris på verden omkring dig, fortæller du din hjerne at du gerne vil have flere gode ting. At den skal fokusere på de muligheder der er omkring dig, så du kan gribe chancerne, når du ser dem. Du bliver gladere og mere afslappet, gode ting begynder bare at flyde til dig.

Skriv ned hvad du er taknemmelig for. Hvad kunne du være taknemmelig for, hvis du virkelig ville, selv når du har det svært? Gør det nu…

Glæde

Smil til verden og verden vil tilsmile dig. Glæde gør bare noget dejligt ved kroppen. Beslut dig for at fokusere på og gøre ting der gør dig glad. Det giver dig overskud til også at gøre andre mennesker glade. Glæden smitter. Hvad er du glad for lige nu?

Spontanitet

Der er en frihed i bare at gøre. Gør det, når det føles rigtig. Alt for ofte lader vi vores hjerne ødelægge vor lykke, overanalysere glæden til døde. Lykke behøves ikke være logisk. Go with the flow and have fun.

Brug dit skarpe sind til at fokusere, skabe nye betydniger, sætte mål og udtænke nyskabende, kreative ideer og måde at forfølge dine mål.

Reframe

Lær at ændre betydningen af en hændelse til noget positivt. Mærk kraften i denne evne nu: Tænk på en oplevelse du husker som negativt. Hvis du virkelig ville, hvad er der så ved denne oplevelse, du kan se som positivt? Var det måske noget du lærte eller noget der faktisk skete for det bedre, nu hvor du ser tilbage på det?

Lær mere om Reframe med NLP kurserne vi tilbyder

Målsætning

Sæt mål og gå efter dem. Mål er en stærk drivkraft i vores liv. Gode mål får os til at blive ved, selv når det bliver hårdt. Hav en bevidsthed til hver en tid om hvad dine 3-4 vigtigste mål er her i livet lige nu.

Fokus

Dine følelser afhænger af hvad du vælger at fokuseren på. Beslut dig for at fokusere, så vidt muligt, på det der hjælper dig til at handle i retning at dine 3-4 vigtigste mål i livet, lige nu.

Evaluering og sparring

Nedfæld og evaluer dine handlinger så du kan se dine fremskridt. Bemærk hvor meget du har udviklet dig det sidste år. Hvordan skal det se ud når du kigger et år tilbage, til næste år?

Gode venner du kan sparre med omkring din udvikling, er uvurderlige. Skat dem højt når du møder dem.

Kreativitet

Udvikl din kreativitet. Skab noget nyt. Kreativitet skaber liv og glæde. Eksperimenter med dit eget udtryk, oplev noget nyt. Bare gør et eller andet. Når du udlever din kreativitet sætter du dig selv fri.

Kig indad i din sjæl for at opsøge den sande lykke. Lær at beskue hvem du er på indersiden, anerkende denne person og handle ud fra forståelsen om, at du er en del af altet.

Meditation

Slap af og træk vejret dybt. Giv dig selv tiden til at fundere over livet, føle tilværelsen som den er nu og bare give slip på stress og dårligt humør. Meditation giver dig en smittende ro og afklarethed omkring dit væsen. Sæt en halv time af i aften til bare at slappe af, ikke at skulle noget særligt, bemærke verden som den er. Og lyt så…

Identitetsudvikling

Fortsæt din rejse mod at udleve dit potentiale og skabe det du ønsker at tilføre verden. Tag bevidst din egen udvikling i hånden, du er den eneste der kan være ansvarlig for den.


Livets firkløver del 1

Dette er en samling af værktøjer, der er blevet til ud fra et personligt behov, for at balancere de større områder af mit liv. Det er min overbevisning at det er problematisk at forfølge dine drømme eller søge lykken her i livet, hvis ikke du er i balance, hvis ikke basen af hvem du er, hviler i dig selv

Mange forskellige kilder har ligget til inspiration for hvad du ser samlet her, især mine oplevelser på Mastery University, bøger, lydbånd, film, naturen, meditation, mit game og lange samtaler med min bror og nære venner. Dette er et igangværende arbejde under opbygning – konstruktiv kritik, reflektioner og gode ideer til tilføjelser modtages med glæde.

Tag hvad du kan bruge, prøv det der udfordrer dig, praktiser hvad der giver mening, smid resten væk. Dette er ikke den endegyldige løsning på dit livs kvaler, men det er min forhåbning at du må finde inspiration til at skabe et live med mere glæde. Det liv som du drømmer om. Tak for din tid, god rejse.

Med Venlig Hilsen
Jeppe Lange, gæsteskribent

Livets Firkløver – Del 1, Firkløverets anatomi

Overordnet kan livet deles ind i fire essentielle områder. Forestil dig hver af disse som et kronblad på er firkløver:

Krop      Sjæl

Hjerte     Sind

Kroppen sanser verden, den er din kilde til energi og handling.
Hjertet er kærligt og socialt, det er din kilde til kærlighed, bidrag og sand glæde.
Sindet er intelligent og kreativt, det er din kilde til fokus, målsætninger og kreativitet.
Sjælen er din filosofi og moral, den er din kilde til følelser af identitet, forbundethed og indsigt.

Styrk din krop så du har overskud og ro til at lytte til dit hjerte. Handl i overensstemmelse med dit hjerte og dit sind vil finde vejen til din sjæl. Her finder du den indsigt du virkelig søger.

Et sundt liv, er et liv hvor bladene på dit firkløver gror og udvikles i takt, ikke på bekostning af de andre områders trivsel.

På jorden vokser et firkløver ved at den suger vand fra mulden og dens blade rammes af solens stråler. En process der danner energi til at vokse af.

Se din vækst som forudsat af de kræfter du trækker op fra dit indre og hvordan du bruger dem i forhold til de hændelser der kommer udefra. Skaber du synergi, skaber du vækst. Der er ikke nogen grænser for hvor meget du kan vokse.

Når vi nedbryder de fine metaforer lidt, så er her hvad jeg mener med det:

Din krop er dit tempel, værn om den, lyt til dens signaler og styrk dig selv dagligt til at tage handling. For at være en handlingens mand må du først og fremmest have kroppen i balance. Du kan have nok så smukke tanker og følelser, men er du syg og døende hæmmer du dit potentitale drastisk. Respekter og elsk din krop ved at bruge den og styrke den – gennem den måde du bevæger dig på, den kost du spiser og den hvile du får. Et rent sind behøver et sundt legeme.

Dit hjerte er en metafor for dit sociale væsen. Rangerende kun akkurat under dine essentielle behov for ilt, mad og drikke, er vi sociale væsener. Flokdyr om du vil. Vi behøver samvær.

Dit hjerte udstyrer dig med kærlighed, omsorg, taknemmelighed og evnen til at føle sand glæde. Dit hjerte analyserer ikke situationen i stykker. Det føler bare. Er til i nu’et. Når du virkelig bare mærker efter, gør hvad der føles rigtigt, lever du i overensstemmelse med dit hjerte.

Dit sind er din intelligens, din analytiske og kreative hjerne. Dit sind gør dig i stand til bevidst at flytte dit fokus, sætte nye mål og finde kreative måder at løse en opgave. Det er dit sind der i stand til at tage over, hvis du er “kørt fast” i dine følelser eller du beslutter dig for at skabe noget nyt. Dit sind bestemmer fokus, fokus generer følelser, følelser leder til handling, handling skaber resultater. Resutater er din fortolkning af dine handlinger. Forskellige mennesker vil tolke forskellige handlinger til at forårsage forskellige resultater

Husk det: Fokus – Følelser – Handling – Resultater.

Men hvad ligger så til grund for dit fokus? Hvad gør dig i stand til overhovedet at vælge at fokusere på det positive eller negative til at starte med? Det er her jeg mener sjælen kommer ind i billedet…

Sjælen er din dybe følelse af hvem du er og hvad du er forbundet til. Din følelse af dig selv og hvad du står for – din identitet og moral. Din opfattelse af din identitet er summen af dit livs handlinger og særligt din fortolkning heraf, indtil nu.

Du skaber et billede af dig selv og dermed din opfattelse af verden. Forandringer på dette niveau, forandringer i dit sjælebillede, er altomgribende i forhold til dine andrelivsområder. Alt efter om du f.eks. ser dig selv som en generelt givende eller nærig person, vil du skabe vidt forskellige resultater. Alt efter om du ser dig selv som etsocialt individ eller en enspænder, har det enorm indflydelse på hvad du værdsætter og fokuserer på – dermed hvilke resultater du skaber i dit liv.

Din identitetsopfattelse har altså stor indflydelse på dine følelserhandlinger og endeligt hvilke resultater du skaber her i livet.


Krop —–[handling]——- Sjæl
|
[følelser]                    [resultater]
| |
Hjerte——[fokus]——– Sind

Kan du se hvorledes dine livsområder hænger uløseligt sammen? Svækker du et led, svækker du dem alle. Styrker du et led, styrker du dem alle. Indarbejder du daglige vaner der sikrer at du styrker hvert enkelt led hver dag… wow.

Meningen med denne post er at give dig nogle enkle værktøjer, let-udførlige skridt du kan tage hver dag, for at vokse på alle områder. Skridt på vejen til at skabe balance i din tilværelse, tilføre mere glæde i dit liv. Først var det vigtigt at du forstod sammenhængen i dit liv, tak fordi du stadig hænger på.

Lydfil: Anthony Robbins – The Power Of Belief

Spændende udklip af Anthony Robbins bog – Awaken The Giant Within.
Den handler om om styrken i overbevisninger.

Overbevisninger om dig selv, andre mennesker, verden og meningen med livet.

Filen er på engelsk.

Bøger eller lydbøger af Anthony Robbins:

Hvem møder du i biografen?

Du mærker varmen i sædet. Den gennemtrængende duft af popcorn fylder dine næsebor. Filmen fader ud og der står igen: “Pause, 15 min.”. Der er stille i et øjeblik. Du kan høre lyden af fodtramp mod trapperne hen til udgangsdøren. Folk bevæger sig ud i biografens foyer. Du rejser dig langsomt op, strækker benene og kigger lidt rundt. Du kommer ud i foyeren og står og tænker lidt over over dit sociale liv. Din familie. Dine venner. Arbejdskollegaer og din nuværende/kommende kæreste.

Du står i baren og bestiller noget at drikke. Ved siden af dig ser du en person. Personen har en varm udstråling og virker venlig. “Hej, jeg hedder …” Du præsenterer dig selv og i giver hånd. I begynder at snakke om filmen og det i har oplevet. I har begge tænkt en del over jeres liv og fået en del nye idéer til hvad der skal ske. Du føler en stærk forbindelse til denne person. Det er som i kender hinanden i forvejen, men at i alligevel er ret forskellige. Du ser lidt op til dit nye bekendtskab, det er som om at personen har lidt mere erfaring, lidt mere udstråling, lidt mere karisma og har oplevet lidt flere ting end dig. Personen har lidt ekstra at byde på og du kan mærke at personen er åben, social og udadvendt – og ikke er bange for at dele ud af sin viden og erfaring. Du føler du får lov til at være dig selv og at du er en aktiv del af samtalen.

Det føles rart at blive lyttet til. Tiden løber og folk begynder at gå ind til sidste del af filmen. Du vender dig for at takke for samtalen, men personen er væk. Du kigger dig rundt. Du kan ikke se personen nogen steder. Du undrer dig lidt over hvor personen blev af, du ville godt have udveklset lidt flere erfaringer og tanker. Du har allerede glemt navnet og har ikke fået nogen kontaktoplysninger. “Man plejer da ellers at udveklse kontaktoplysninger når man har haft en god snak”.

Du går ind i biografen igen og håber lidt på at møde personen igen. Filmprojektoren starter igen, lyset toner op. Du sætter dig i den bløde men lidt for lodrette stol. Filmen starter igen..

Hvem var personen du mødte?

Jeg vil sætte stor pris på hvis du ville klikke på mine sponsorer herunder og dermed sikre blog’ens fremtid. Det koster dig ikke noget, du får ingen mails og det er kun godkendte Google annoncer.

Løsningen på problemet

En guide til hvordan du kan overkomme problemer og udfordringer

Når du har et svært problem, som du ikke kan løse, hvad gør du så?

En metode jeg personligt godt kan lide, er ”den mest direkte løsning”.

Teorien er let: først finder du ud af hvad den mest direkte løsning er. Hvad er den hurtigste og simpleste måde, at løse problemet på?  Ofte så kender du godt den direkte løsning og ved at den virker. Der er bare noget som holder dig tilbage. Det kan være frygten for at fejle, uvished om hvad der sker eller mangel på tro på dig selv. Her kommer personlig udvikling ind i billedet.
Personlig udvikling er i mange tilfælde resultatet af at turde handle, i stedet for at udskyde.

Handling eller udskydelse

Tag begrebet ”handling”, og sammenlign det med styrketræning. Hvis vi aldrig, eller kun en gang i mellem, går i motionscentereret, så er det svært at blive stærkere og få mere muskelmasse. Både du og jeg ved, at for at opbygge muskelmasse skal der trænes stabilt og med passende mellemrum. Handling er ligesom en muskel. Den skal trænes igen og igen for at blive stærkere. Jo oftere du tager den direkte vej, jo lettere bliver det også.
Det gode spørgsmål i problemløsning er derved:
Hvad er den simpleste og hurtigste vej til at løse problemet, såfremt du har uendeligt mod og disciplin til at handle med det samme?

Hvis du har svært ved at finde på, hvad den mest direkte løsning er, kan du bruge et par af følgende teknikker:

  • Skriv problemet ned. I processen med at skrive finder vi ofte løsningen uden at tænke bevidst over det.
  • Slå plat eller krone. Udfaldet vil ofte afsløre dine skjulte følelser omkring det. Hvis du accepterer udfaldet ,er det nok ikke så dumt, og hvis du føler et sug i maven og en dårlig følelse i kroppen – så kan det nemt være det modsatte der skal til.
  • Hvad andre ville gøre. Forestil dig hvad andre ville gøre. F.eks. hvad ville Superman gøre i denne situation. Du kan erstatte Superman med en hvilken som helst af dine helte fra tidens TV-serier, film eller historiske personer som Leonardo DaVinci eller Einstein.
  • Skriv forslag ned. Lav en liste med 20 måder du kan løse problemet på. Sæt dig ned og skriv til du løber tør. Og fortsæt så til du når 20.

Der er mange fordele i at handle nu og her; du får løst problemet (!), du træner din ”handlingsmuskel”, du styrker dit selvværd, du lærer en ny måde at løse et problem på, du slipper al negativ energi, du får overskuddet tilbage og ikke mindst – det bliver nemmere igen næste gang.

Hvordan får jeg mod og disciplin?

Godt spørgsmål!  Nu begynder det at ligne noget. Jeg har en historie du kan læse om at turde tage chance, og et par gode råd:
Lad være med at tænke. Det nemmeste, synes jeg, når der er en stor opgave eller et problem der skal løses, er bare at kaste sig ud i det. Det føles ikke altid rart til at begynde med, men 80/20 reglen holder meget godt her. Du bruger 80% af tiden for at frygte eller være usikker og du kan faktisk løse problemet på 20% af tiden. Spring de første 80% over og handl med det samme, det giver så meget mere fritid.

Et eksempel fra mit liv

Jeg skulle på et tidspunkt sende nogen salgsbreve ud til en række store institutioner.  Jeg brugte lang tid på at ”undersøge” hvordan jeg skulle gribe det an (rettere sagt: trække tiden ud!). Jeg kæmpede med mine tanker og min handling var slet ikke til stede. Efter lang tid kom det første brev af sted. Efter noget tid et mere. Det gik langsomt. Ærligt så var jeg bange for afvisningen.

Jeg fik sendt et par flere og tiden gik. På et tidspunkt slog det mig – TAG DIG NU SAMMEN! Hvad er det værste der kan ske? Det allerværste der kunne ske var:

  1. Jeg ikke fik noget svar tilbage eller .
  2. Et nej tak

Hvad er det bedste der kunne ske

  1. At jeg fik ordrerne i hus
  2. Et kæmpe eventyr
  3. Muligheder og nye chance
  4. En masse penge
  5. En sjov og udfordrende oplevelse.

Pludselig kunne jeg handle. Brevene fløj afsted til en lang række af kommuner, landsforeninger og Sundhedsstyrelsen. Nu holdt jeg mig ikke tilbage, i stedet var mit fokus på – ”hvem kan jeg ellers skrive til ?”. Jeg begyndte at spørge min kæreste og folk jeg stødte ind i hvem jeg ellers kunne skrive til. Jeg havde brug for flere forslag, for min egen liste var pludselig udtømt.

Hvilken tilfredsstillelse og energi jeg fik ud af det. Det blev sjovt, let og spændende, at gøre det,  som ugen forinden føltes som det værste i verden.

Handling er i sandhed løsningen på mange af livets udfordringer, både fysiske problemer og mentale udfordringer.

Nå ja en sidste ting. Hvis du ikke kan løse et problem, kan du jo altid spørge Google til råds ☺

Prøv bogen Viljen til Sejr – Arne Nielsson eller Unlimited Power – Anthony Robbins eller lydbogen Maximum Achievement – Brian Tracy