Kategoriarkiv: NLP

NLP Master Practitioner

Vi har netop åbnet op for NLP Master Practitioner uddannelsen på nlpkursus.dk, så du nu har muligheden for at uddanne dig i begge de grundlæggende uddannelser indenfor NLP – hjemme fra din egen stue.

Jeg er af den klare opfattelse at flere og flere mennesker gerne vil lære via distancelæring/e-learning, fordi det giver frihed til at passe det ind i ens hverdag, man sparer tid og man sparer penge.

Tilmeld dig NLP Practitioner her (5.496 kr)
Tilmeld dig NLP Master Practitioner her (8.496 kr – Normalpris 9.496 kr)

Vi har desuden sammensat et par gode tilbud til dig:

Introduktionspris på
Master Practitioner

De første 20 kursister, sparer 1000 kr og betaler kun 8.496 kr for Master uddannelsen
(Normalpris herefter 9.496 kr)

Hvis du allerede er uddannet NLP Practitioner eller er i gang med din Practitioner, kan du tilmelde dig NLP Master Practitioner her og begynde på din Master når du er klar.

 
Tilmeld jer to sammen
Hvis du har en ven/kollega/partner som også gerne vil starte på en af uddannelserne kan I tilmelde jer sammen, og spare på kursusgebyret.

Pris for 2 personer inkl. moms
NLP Practitioner 9.496 kr
NLP Master Practitioner 15.996 kr

Send en mail medbegge jeres navne og emailadresser, samt adresse og evt. CVR nummer til info@nlpkursus.dk

Betaling overføres til:
Reg: 6880 Konto: 0001071579

Gælder kun nye kursister som ikke har tilmeldt sig det pågældende kursus.

 
Fælles for begge vores NLP uddannelser:
Der er en masse fordele ved at tage din NLP uddannelse på nlpkursus.dk:

  • Ikke begrænset på tid – du lærer i dit eget tempo
  • Dialog med andre kursister, lær sammen med andre i et fælles online forum
  • Du sparer tid på kørsel til og fra kursussted, samt udgifter til mad/overnatning
  • Mulighed for at søge træningspartner
  • Online supervision – få feedback på dine evner
  • Du sparer 50-75% ifht. andre NLP uddannelser
  • Selv test quiz hjælper dig med at huske materialet
  • Spændende og lærerige opgaver

Mulighed for afdragsordning
Hvis du ønsker at afbetale kurset er dette muligt via PayPal, så betaler du kurset med et månedligt afdrag.
Det koster ikke ekstra gebyrer eller procenter. Dette gælder kun for enkelt kursist tilmeldinger, og via PayPal betaling.

Mindly.dk udvider til Sverige

Vi har for et stykke tid siden udvidet Mindly.dk med en svensk “filial” på hjemmesiden Mindly.se – kurser i personlig utveckling

Her får svenskerne glæde af vores programmer til selvværd, rygestop, jalousi og meget andet. Programmerne er blevet oversat og indtalt af den svenske musiker og producer Leonard Axelsson.

De første par programmer på siden findes her:

Bliv uddannet NLP Practitioner med nlpkursus.dk

Siden jeg blev certificeret NLP Træner i juni 2009 har stadig flere spurgt hvorfor jeg ikke udbød en uddannelse, hvri man kunne blive certificeret NLP Practitioner og Master Practitioner (som en NLP Træner har ret til) herhjemme, som alle andre der er blevet uddannet NLP Trænere.

Svaret er egentligt simpelt: fordi jeg sammen med mit hold har arbejdet på at lave en ny form for NLP uddannelse – hvor vi gør brug af de muligheder for informationsdeling der findes i dag.

Det har taget noget tid, (ja 2 år!), men er nu endelig blevet klart. Det er mundet ud i en uddannelse som opfylder alle kravene til en certificering ved NFNLP (som certificerer i alle NLP niveauer i over 50 forskellige lande) og som desuden kan udbydes til en langt lavere pris end en traditionel NLP Practitioner uddannelse (en traditionel uddannelse koster typisk 15-22.000 kr). Vi kan tilbyde uddannelsen til en lav pris, fordi vi ikke har udgifter til kursuslokaler, forplejning, ophold, print af materialer mv.
Du får derved en kvalitetssikret uddannelse – og sparer penge oven i købet.

Læs meget mere her

NLP Practitioner uddannelse til 4495 kr

Alt kursusmaterialet er helt nyt, og er designet til at passe til e-learning, lige fra læsemateriale til øvelser, quiz, debat mv.

E-learning området indeholder dit kursusmateriale, som gør brug af tekst, lyd, billeder, video, quiz, øvelser mv. for at du kan lære alle koncepterne i NLP Practitioner uddannelsen.

Kursusmaterialet er nyt og designet til fjernundervisning (samt optimeret til også at bruges på mobile enheder, som fx. tablet computere). Alle almindelige computere kan selvfølgelig også bruges!

Alle kursister tilbydes Online Supervision, hvor du får feedback på dine NLP færdigheder og kunnen. Det er også muligt at teste dig selv løbende med vores selv-test quizzer.
Det er muligt at afdrage over 3 betalinger.

Læs mere
Tilmeld dig her

Tilbud til de første 50 kunder

De første 50 kunder får kurset til en tilbudspris på 4495 kr, derefter er prisen 5495 kr.
Det vil fremgå af hjemmesiden når tilbudspladserne er taget.

Spørgsmål og svar
Uddannelsen udbydes på hjemmesiden nlpkursus.dk, hvor du også finder yderligere informationer om kursusforløbet, indhold, betaling mm.:

Kursusforløb og e-learning
Certificering og eksamen
Kursusindhold
Tilmelding og pris
Hvad er NLP?

Andre spørgsmål bedes rettet til info@nlpkursus.dk

Bonus til ‘NLP Grundkursus’ kunder

Er du en af dem som tidligere har investeret i vores NLP Grundkursus program på lydbog (programmet er nu udgået), så kan du få refunderet den udgift, når du har betalt dit fulde NLP Practitioner kursusgebyr. Måden du gør det på, er ved at sende en email til info@nlpkursus.dk med din kvittering for køb af NLP Grundkursus (eller et ordre-id) så vi kan finde dig i databasen. Husk at vedhæfte dine kontooplysninger.

Rigtig god fornøjelse, jeg håber at se dig på NLP Practitioner uddannelsen.

Malte Lange

NLP Træner på nlpkursus.dk

Fobikurering af højdeskræk

På det sidste NLP kursus i Kolding, havde jeg en deltager med højdeskræk. Jeg besluttede at give ham en fobi-kurering for at demonstrere teknikken og selvfølgelig også hvor stærkt NLP er som redskab til forandringer.

Vi filmede ham – både da vi testede hvor stærk hans højde skræk var, under selve fobikureringen og den efterfølgende test på om det havde hjulpet.

Der er den fulde fobikurering med i video, så du kan se og opleve hele teknikken. Den er suppleret med noget “ankring”, som du kan lære mere om her: NLP Ankring. Du kan også deltage købe mit grundkursus i NLP – på lydbog.

Filmen varer 18 minutter og er tænkt som en instruktion i teknikken, samt en demonstration til at lære fra.

God fornøjelse!

Lær mere om NLP her

Du stinker. Kom over det

Livet er ikke altid en dans på roser. Nogen gange kræver det at du bliver væsentligt dårligere før du bliver bedre. Hvis du ikke kan indrømme overfor dig selv at du stinker til noget, så er er chancer dårlige for at du bliver bedre i fremtiden.

Egofrygt for afvisningstolthed – kald det hvad du vil. Resultatet er det samme. En del af dig kan godt lide status quo. Selvom det nager dig dagligt.

Du holder dig tilbage fra at blive bedre, fordi det i øjeblikket, føles nemmere at bare ”lade stå til”. Men både du og jeg ved, at det ikke er nok.

Det er ikke fordi det er svært at gøre noget ved. Det er heller ikke fordi du er bange for det ukendte. Det er fordi du er bange for at starte og derved acceptere at du stinker.

Eksempler på ”Jeg stinker” øjeblikke

Det dødsyge arbejde

Du har været der for længe. Det er for kedeligt og det er ikke ligefrem noget der får dig til at springe op ad sengen om morgenen. Det er nemt at blive og arbejde, og derved få din faste løn. Dit valg er at enten acceptere at du skal have fundet et nyt eller startet din egen virksomhed eller gå tilbage til at arbejde i det job som vil suge al saft og kraft ud af dig.

Det kedelige forhold

Du og kæresten har været sammen et par måneder, men gnisten er allerede væk. Du har ikke været ude og date i noget tid og du frygter at du ikke kan finde noget bedre, hvis du endelig går ud og prøver. Dit valg er enten at blive sammen med en du ved ikke er rigtig for dig eller at indrømme at du stinker til at komme på datingmarkedet igen men gør det alligevel.

Den slatne krop

Der er årevis siden du var i nogenlunde form. Du vil gerne i form igen, men er bange for at komme ned i motionscentret og se svag og utrænet ud. Du kan vælge at sige ok – jeg stinker til at holde min krop i form lige nu, men nu gør jeg noget ved det og kæmper alligevel. Eller du kan lade stå til og fortsætte med at leve dit usunde liv.

Hvordan kommer du over på den anden side?

Ingen har lyst til at være dårlige til noget. Ingen har lyst til at tage et skridt bagud og indrømme at de er dårligere end de har bildt sig selv ind. Ingen har lyst til at flytte sig ud af komfort-zonen og føle sig presset til det yderste. Men nogen gange er det nødvendigt.
Her er et par forslag til hvad du kan gøre:

  • Lad være med at lyve for dig selv. Det sværeste er at indrømme at du har et problem. At indrømme at en del af dit liv ikke er som du har lyst til at det skal være. Eller at acceptere at din nuværende handlinger ikke tager dig nogen steder.
  • Tag imod udfordringen. Lad være med at kæmpe i mod. Hvis du føler dig trist til mode, så find ud af hvorfor. Lad være med at skubbe de ubehagelige følelser til side. Indrøm overfor dig selv at du stinker, tag skridtet tilbage og begynd så fra bunden:
  • Start fra bunden. Giv slip på din stolthed og start fra bunden. Så er starten og så lettere! Hvis det betyder at du skal miste lidt løn i starten for at få dit drømmejob. Hvis det betyder at du skal miste et forhold for at kunne finde din eneste ene. Gør det alligevel.
  • Find en styrke. Find noget som giver dig selvværd. Find en styrke som ikke bliver påvirket af du skal indrømme overfor dig selv at du stinker på et område af dit liv. Det kan være familie, venner, evner, viden, tro eller bare at være i nuet.

Du stinker ikke rigtigt

”Jeg stinker” øjeblikke er illusioner. De definerer ikke hele dit liv. Kun en del af det. Uanset hvor smertefulde de er, når du kommer over på den anden side, kan du ikke forestille dig at du ikke ændrede det noget før. Selvom det kan virke som et stort tab, en svaghed eller et tab i livskvalitet – når du ser tilbage, var det måske ikke så slemt alligevel.
Tag handling når du er utilfreds.

Nye produkter og muligheder

Så er der lidt opdateringer her på sitet:

Lær at score

I samarbejde med min bror har vi lavet et scorekursus på lydbog. Det er et 3 ugers kursus med daglig teori og opgaver.

Scorekurset er den første danske lydbog nogensinde, der lærer dig de eftertragtede evner.

Se meget mere på: http://www.enrigtigmand.dk

Eksamensangst.mindly.dk

Har du eksamensangst?
Har du eksamensangst? Bliver du nervøs og har du generelt svært ved at gå til eksamen og hive de gode karakterer hjem, på trods af, at du har læst godt og grundigt?Efter lang tids hårdt arbejde har jeg nu fået mit “slip din eksamensangst” website op at køre.

Der er en god beskrivelse af produktet, og en gratis light-version du kan downloade.

Se mere på: http://www.eksamensangst.mindly.dk

Lær NLP med Mindly.dk

Lær NLP ved at lytte til lydbøger

Du kan nu som unik mulighed i Danmark, lære NLP ved at lytte til lydbøger på din iPod/Computer/CD.

Mindly.dk har længe undervist i NLP, og har nu optaget adskillige kurser. Vi har opdelt hvert kursus i mindre emner. Du har her mulighed for at bestille de dele af kurserne du er interesseret i.

Det er på begynder niveau, hvor alle kan være med. Optaget i en uformel tone med fokus på læring, udvikling og humor.

Alle lydbøger leveres i MP3-format på din e-mail umiddelbart efter bestilling.

Prøvelyt gratis denne: Hvad er NLP?

NLP Kurser

De fleste af kurserne er optaget til et Live-kursus. Der vil være kommentarer og input fra kursister. Denne side opdateres løbende med nye kurser. Send evt. en email hvis du vil have besked når der kommer nye tilføjelser. Det er også muligt at indsende ønsker, skriv til support@mindly.dk

Hvad er NLP (2:15)
Introduktion til hvad NLP er og hvad det kan bruges til.

Submodaliteter (15:45)
Grundlæggende introduktion til NLP arbejde med submodaliteter. Gennemgang af visuelle/auditive/kinæstetiske submod. Eksempel på ændring af negative følelser og styrkelse af gode følelser.

Rapport (6:27)
Introduktion og eksempler på Rapport og hvordan du skaber det. Skab en god forbindelse til andre, og undgå at bryde den.

Swish-Patterns (15:36)
Gennemgang af Swishpatterns, eksempel på fjernelse af dårlige vaner.

Ankring (20:16)
Forklaring af Ankring og demonstration af flere forskellige anvendelsesmuligheder

Spørgsmål? Ring til +45 70 200 996 eller send en e-mail: support@mindly.dk

Hvad er NLP?

Dagens indlæg handler om NLP. Personligt har jeg fået så meget ud af at have lært det. Det tror jeg også du kan.

Du har måske undret dig over hvad NLP er og hvad det kan bruges til. Dagens indlæg er en kort gennemgang som forklarer grundtankegangen bag NLP. Indlægget beskriver også hvad du kan bruge NLP til.

Hvad er NLP?

NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) er et begreb der omhandler personlig udvikling og forandring. Hvor fysikken beskriver lovene for naturen, kemien beskriver lovene for molekylerne der omgiver os – beskirver NLP lovene om hvordan vores tanker og følelser hænger sammen. Og ikke mindst hvordan vi ændrer dem.
Dermed sagt at hvis du vil gøre noget på en mere succesfuld måde, om det så er at starte en forretning, handle anderledes, slippe af med en frygt eller lære noget på et dybere plan; Så har NLP koncepter, modeller og teknikker du kan bruge.

I hjertet af NLP findes beskrivelsen af ”modellering”. Dette er evnen til at lære hvordan andre mennesker gør noget/opnår et resultat som du gerne vil have.  Og hvordan du lærer det afsindigt hurtigt. Forestil dig at du gerne vil være kreativ, måden du kan gøre det med NLP, er ved at kigge på yderst kreativ person – fx Walt Disney. Herefter vil du så se på hvordan han tænker, handler og hvilke overbevisninger har og bruger NLP til at ”overtage” den viden. NLP bruger vi til at fjerne din ”ukreative” strategi og implementere Walt Disneys meget kreative strategi.

Vi kan modellere næsten hvad som helst, fx: mod, passion, glæde, udholdenhed, investering, ledelse, salg, kommunikation mv.

Der findes sågar NLP bøger, som minder om en kogebog. De beskriver netop hvordan du opnår en præcis ting eller løser en helt specifik problemstilling. Og de indeholder både fremgangsmåde og eksempler.

Hvor kan NLP bruges?

NLP har meget at byde på indenfor en masse områder, her er et par eksempler på hvor og hvad NLP kan bruges til:

Til selvudvikling

  • Hvordan du styrer krafterne: vilje, fokus og optimal planlægning til at føre dine drømme ud i livet
  • Hvordan du udskifter dårlige vaner med positive vaner, og får det til at vare
  • Hvordan du slipper ud af en dårlig tilstand på få minutter
  • Hvordan du afslutter negative tanker
  • Hvordan du styrer dit sind
  • Hvordan du udskifter hæmmende overbevisninger

Til personlige forhold

  • Hvordan du hurtigt og nemt skaber forbindelse med alle typer mennesker
  • Lære at tale med klarhed og præcision
  • Lære hvordan du påvirker og overtaler
  • Hvordan du afbryder negative personlige forhold
  • Hvordan du henvender dig til mennesker som ikke er nemme at henvende sig til
  • Hvordan du giver dig selv og din partner (og børn) det de har brug for og modtage det du vil have

Til forretning og rigdom

  • Hvordan du motiverer dig selv og andre effektivt
  • Hvordan du bliver en visionær leder og inspirerer andre
  • Hvordan du bliver en mester i at gå til jobsamtale
  • Hvordan du bliver organiseret
  • Hvordan du afholder møder
  • Hvordan du bliver en succesfuld forretningsmand/kvinde
  • Hvordan du ser muligheder hvor andre ser begrænsninger

Til kommunikation og salg

  • Hvordan  du læser mennesker gennem sprog og kropssprog
  • Hvordan du pace’r og leder en samtale
  • Hvordan du styrer dynamikken i en gruppe.
  • Hvordan du løser konflikter og skaber win/win
  • Hvordan du får dine tanker fortalt
  • Hvordan du bliver en imponerende taler
  • Hvordan du bliver kongruent i tanker og ord

Til helbred og terapi

  • Hvordan du heler traumer og frygte (fx frygten for at flyve, højder, vand, edderkopper, åbne pladser, snævre rum mv.)
  • Hvordan du stopper dårlige vaner –fx at bide negle
  • Hvordan du heler allergier
  • Hvordan du drejer angst, depression og stres over til positiv energi
  • Hvordan du slipper negative følelser
  • Hvordan du forbedrer syn

Til læring og kreativitet

  • Hvordan du lærer hurtigere
  • Hvordan du kan lære enhver kunstform
  • Hvordan du bliver kreativ når du har brug for det
  • Hvordan du udvikler din kreativt langt mere end du troede muligt

Som du kan se, så tilbyder NLP utroligt mange forskellige ting. Det kommer netop af ”modelleringen”, som jeg nævnte i starten. Fordi NLP handler om hvordan du lærer nyt, så udvikler NLP sig hele tiden. Der er hele tiden nye dygtige folk som kommer til. Og de har hver især noget nyt at tilbyde; noget nyt at lære, en ny vinkel, en ny teknik.
Jeg håber indlægget har inspireret dig til at kigge lidt mere på NLP. Du kan selvfølgelig deltage i mine introduktionskurser til NLP eller du kan finde informationer et andet sted. Uanset hvad du synes er nemmest eller hvad du har lyst til – så vil jeg ønske dig held og lykke og en spændende rejse.

Du kan læse endnu mere her

Mit NLP kursus

Gratis bøger om NLP

Mind Mastery (Engelsk)

Download her Mind Mastery NLP.pdf.zip
Og et par gode bøger, som du vil få meget ud af at investere i:

NLP – Neuro Lingvistisk Programmering

Din indre dialog

Vær opmærksom på din indre dialog – den skaber dit liv

Din indre dialog kører det meste af dagen, du tvinges til at høre på den, om du vil eller ej. Det meste af tiden er du ubevidst om, hvad det egentlig er, du siger til dig selv. Faktisk går der 60.000 tanker igennem dit hoved hver eneste dag. Det er virkelig noget som påvirker hvordan du opfører dig, føler og oplever verden.
Din indre dialog, som den ser ud nu, er opbygget af det miljø du er vokset op. De ting du har oplevet, de rollemodeller/forbilleder du har haft, dine venner, familie, kærester, arbejdskollegaer og ikke mindst de ting du selv har valgt at putte i. Man kan kalde den for din indre model af verden og hvordan du forholder dig til den. Og lige her kan du sætte unik-stemplet på dig selv – der er med garanti ikke et andet menneske med den præcis samme opfattelse og oplevelse som dig!
Det er meget positivt og samtidigt skræmmende. Positivt fordi du selv er i stand til at forme din indre dialog som du har lyst, og skræmmende fordi det kan få dig til at føle dig ensom. Men frygt ej, alle mennesker har meget af den samme indre dialog. Hvis du ikke allerede har fundet dem, så du skal nok finde nogen som sympatiserer med dig i de ting, der tænder dig. Husk på at andre ikke tænker som dig. Når andre mennesker er svære at snakke med, så brug tid på at finde ud af hvordan de tænker (lær mere om dette på mine NLP kurser).

Din indre dialog er meget væsentlig at være opmærksom på. Det er den som sørger for om du giver op eller kører på når det er allerhårdest. Berømtheder som kæmpede for deres sag, f.eks. Martin Luther King, havde en indre dialog der holdt ham i gang, helt ind til den dag han blev slået ihjel. Hvis et andet menneske er i stand til at dedikere sig selv så meget til at de vil opnå det for enhver pris, og aldrig giver op, ja så tror jeg også at du er i stand til at holde op med spise chokolade eller få det job du drømmer om.

Faktisk ved jeg at du er i stand til det.

Jeg ved at du er i stand til at opnå hvad som helst, så længe der er nogen få ting til stede:

  • Du er i live
  • Det er noget du vil opnå for alt i verden
  • Du lægger en plan
  • Du søger hjælp der hvor du mangler viden

Hvad siger din indre dialog til dig?

Bøger til din indre dialog

Livets firkløver del 2

Dette er en samling af værktøjer, der er blevet til ud fra et personligt behov, for at balancere de større områder af mit liv. Det er min overbevisning at det er problematisk at forfølge dine drømme eller søge lykken her i livet, hvis ikke du er i balance, hvis ikke basen af hvem du er, hviler i dig selv

Mange forskellige kilder har ligget til inspiration for hvad du ser samlet her, især mine oplevelser på Mastery University, bøger, lydbånd, film, naturen, meditation, mit game og lange samtaler med min bror og nære venner. Dette er et igangværende arbejde under opbygning – konstruktiv kritik, reflektioner og gode ideer til tilføjelser modtages med glæde.

Tag hvad du kan bruge, prøv det der udfordrer dig, praktiser hvad der giver mening, smid resten væk. Dette er ikke den endegyldige løsning på dit livs kvaler, men det er min forhåbning at du må finde inspiration til at skabe et live med mere glæde. Det liv som du drømmer om. Tak for din tid, god rejse.

Med Venlig Hilsen
Jeppe Lange, gæsteskribent

Livets Firkløver – Del 2, Gode vaner til et mere balanceret, glædesfyldt liv.

Nogle af de vaner jeg nævner her virker måske banale og som en selvfølge. Hæng på lidt endnu. Overvej om du virkelig praktiserer disse essentielle, enkle vaner hver dag? Det kræver øvelse og engagement, at være villig til at skabe det bedste her i livet, selv når det er svært. Det er også det hele værd.

Det går uden at nævne, du får ikke noget ud af disse gode råd og guidelines hvis ikke du rent faktisk bare prøver dem. Beslut dig for indkorporere disse vaner i dit liv fra nu af, eller du kan ligeså godt holde op med at læse videre.

Først og fremmest er det vigtigt at du tager udgangpunkt i din krop. Dit kraftværk og evne til handling:

Træk vejret!

Det lyder åndsvagt, men alt for få mennesker trækker rent faktisk vejret. Mange lever en dagligdag med underskud af den livsvigtige luft omkring os. Du kan kun klare dig få minutter uden, ilt er dine cellers primære kilde til energi og udrenser din krop.

En god øvelse i at trække vejret:

Prøv 10 gentagelser af følgende særlige måde at trække vejret på, ca. 3 gange om dagen den næste uge. Mærk forskellen det giver dig i dit energi-niveau.
Stå ret op, træk vejret så maven spiler sig ud og hold skuldrene nede. Træk vejret ind igennem næsen i en rytme af 1 slag, hold det i 4 slag og pust det ud gennem munden på 2 slag – 1-4-2. Eksempelvis ånd ind på 4 sek., hold vejret 16 sek., pust roligt ud på 8 sek.
Det er selvfølgelig ikke tiden der er vigtig, mere princippet i at du holder vejret inde, så du når at optage ilten, og så roligt puster den brugte ilt med affaldsstofferne, ud igen.

Drik vand

Vand er det næstvigtigste efter ilten. Drik ca. 2-3 liter rent hver dag, afhængigt af kropsmasse. Sodavand, kaffe og alkohol tæller ikke med i regnskabet – om noget tæller de negativt. Vand er det ultimativt mest versatile opløsningsstof i verden, din krop bruger det i et utal af processer. Lad være med at drikke det i overdrevne mængder, det kan være farligt, men sip gerne noget vand ca. hvert 20. min. En god hovedregel er at gå efter aldrig at føle tørst, for så er du formentlig allerede udtørret.

Drik vand som det første om morgenen, din krop har lige fastet i timevis – giv den en chance for at komme i gang, uden at gå i chok over en solid, dejet klump mad.

Bevæg dig

Livsvigtigt er det også at bevæge og styrke din krop. Det holder kroppens naturligt helbredende processer igang og skaber ny energi ved at øge forbænding og godt humør. Du ved at det er godt for dig, spørg dig selv “hvorledes kan jeg på en sjov og spændende måde styrke min krop i dag?” hvis du har problemer med at komme ud af døren. I det mindste bare gå en tur, det er fantastisk godt for dig og en kæmpe fornøjelse med lidt frisk luft.

Spis sundt og nærende

Det findes et hav af råd på dette område, men brug din sunde fornuft og sammensæt en bred vifte af muligheder for at tilfredsstille din appetit på sund og nærende vis.
Gode hovedregler kan være at spise godt med især grøntsager, ca. 2/3 af din daglige kost bør være levende mad med et naturligt højt vandinhold. Det er godt for fordøjelse, væskebalance, udrensning og høj energi.

Kombiner din mad fornuftigt

Frugt spises på tom mave (frugt fordøjes hurtigt, anden mad vil blokere og få den sukkerholdige frugt til at ligge og gære) og koncentrerede fødevarer som kød og kartofler (proteiner og kulhydrater) bør spises til hvert deres måltid, for din energi og fordøjelses skyld.

Tag handling

Skab vanen med at du bare gør det. Jo oftere du beslutter dig for at tage handling, store som små beslutninger, desto bedre bliver du også til det. Handling er en evne der kan læres som så mange andre.

Lær at lytte til dit hjerte og handle i harmoni med dine følelser. Et kærligt og taknemmeligt hjerte vil give dig en større glæde end noget andet.

Venlighed og gavmilhed

Giv til verden omkring dig og mærk hvorledes du får tifold igen. Øv dig i at give af et forventningsfrit hjerte, helt uden betingelser. Giv fordi det føles godt og rigtigt, stol på at gode handlinger kommer tilbage til dig selv. Ofte i en form du ikke havde ventet. Hvad kan du gøre for at bidrage med noget til verden i dag?

Kærlighed

Først og fremmest elsk dig selv. At du elsker dig selv er forudsætningen for at andre kan elske dig. Elsk naturendine medmennesker og de velsignelser du har i dit liv. Jeg snakker ikke om at være religiøs her, men om at værdsætte verden omkring dig og bidrage hertil.

Søg at finde det bedste i de mennesker du møder på din vej. Hvad er noget du kan sætte pris på ved en person, du tidligere har haft negative følelser omkring? Hvad elsker du ved dig selv? Skriv svarene på det sidste spørgsmål ned et sted hvor du kan se det hver dag, udvid listen når du lærer nye facetter af dig selv at kende.

Vil du møde nye mennesker? Prøv dating

Taknemmelighed

Taknemmelighed er en af de stærkeste følelser overhovedet. Hvad er du taknemmelig for? Hvad er til stede i dit liv, som du kan sætte pris på? Hvad har du afmuligheder i dag du kan værdsætte? Hvem og hvad har gjort dette muligt for dig?

Når du lærer at sætte pris på verden omkring dig, fortæller du din hjerne at du gerne vil have flere gode ting. At den skal fokusere på de muligheder der er omkring dig, så du kan gribe chancerne, når du ser dem. Du bliver gladere og mere afslappet, gode ting begynder bare at flyde til dig.

Skriv ned hvad du er taknemmelig for. Hvad kunne du være taknemmelig for, hvis du virkelig ville, selv når du har det svært? Gør det nu…

Glæde

Smil til verden og verden vil tilsmile dig. Glæde gør bare noget dejligt ved kroppen. Beslut dig for at fokusere på og gøre ting der gør dig glad. Det giver dig overskud til også at gøre andre mennesker glade. Glæden smitter. Hvad er du glad for lige nu?

Spontanitet

Der er en frihed i bare at gøre. Gør det, når det føles rigtig. Alt for ofte lader vi vores hjerne ødelægge vor lykke, overanalysere glæden til døde. Lykke behøves ikke være logisk. Go with the flow and have fun.

Brug dit skarpe sind til at fokusere, skabe nye betydniger, sætte mål og udtænke nyskabende, kreative ideer og måde at forfølge dine mål.

Reframe

Lær at ændre betydningen af en hændelse til noget positivt. Mærk kraften i denne evne nu: Tænk på en oplevelse du husker som negativt. Hvis du virkelig ville, hvad er der så ved denne oplevelse, du kan se som positivt? Var det måske noget du lærte eller noget der faktisk skete for det bedre, nu hvor du ser tilbage på det?

Lær mere om Reframe med NLP kurserne vi tilbyder

Målsætning

Sæt mål og gå efter dem. Mål er en stærk drivkraft i vores liv. Gode mål får os til at blive ved, selv når det bliver hårdt. Hav en bevidsthed til hver en tid om hvad dine 3-4 vigtigste mål er her i livet lige nu.

Fokus

Dine følelser afhænger af hvad du vælger at fokuseren på. Beslut dig for at fokusere, så vidt muligt, på det der hjælper dig til at handle i retning at dine 3-4 vigtigste mål i livet, lige nu.

Evaluering og sparring

Nedfæld og evaluer dine handlinger så du kan se dine fremskridt. Bemærk hvor meget du har udviklet dig det sidste år. Hvordan skal det se ud når du kigger et år tilbage, til næste år?

Gode venner du kan sparre med omkring din udvikling, er uvurderlige. Skat dem højt når du møder dem.

Kreativitet

Udvikl din kreativitet. Skab noget nyt. Kreativitet skaber liv og glæde. Eksperimenter med dit eget udtryk, oplev noget nyt. Bare gør et eller andet. Når du udlever din kreativitet sætter du dig selv fri.

Kig indad i din sjæl for at opsøge den sande lykke. Lær at beskue hvem du er på indersiden, anerkende denne person og handle ud fra forståelsen om, at du er en del af altet.

Meditation

Slap af og træk vejret dybt. Giv dig selv tiden til at fundere over livet, føle tilværelsen som den er nu og bare give slip på stress og dårligt humør. Meditation giver dig en smittende ro og afklarethed omkring dit væsen. Sæt en halv time af i aften til bare at slappe af, ikke at skulle noget særligt, bemærke verden som den er. Og lyt så…

Identitetsudvikling

Fortsæt din rejse mod at udleve dit potentiale og skabe det du ønsker at tilføre verden. Tag bevidst din egen udvikling i hånden, du er den eneste der kan være ansvarlig for den.