Attitude og indstilling er nogen af de største faktorer når vi taler om samspil i mellem mennesker.
Her er et par hurtige personkarakteristika du kan vurdere dig selv på:
Ægthed
En ægte person er stolt af sig selv, sine evner og talenter. Personen acceptérer også sine fejl og mangler og prøver ikke at skjule sig bag hemmelige facader og en skjult agenda.
Styrke
Styrke kommer af selvsikkerhed, tro på sin egne evner og at have et eget liv som man er stolt af og ikke er bange for at dele med andre. Evner som ledelse, loyalitet, mod, empati og hjælpsomhed er stærke karaktértræk
Selvværd
En person med højt selvværd ved at de er værdifulde og har meget at byde på. De ved at de har ret til at leve og til at nyde livet. Der skal selvværd til rigtigt at tage imod komplimenter og til at kunne give noget af sig selv til andre mennesker.
Udseende
Udseende handler ikke kun om fysisk udseende. Det handler ligeså meget om personlig hygiejne, kropsholdning, tøjvalg og generelle udstråling.
Værdi
Personer med høj værdi har måske evner til at lede andre, i stand til at lære fra sig og tage sig af andre. Værdi kan også være intelligens, iværksættergener, en underholdende personlighed, kreativitet mv. Se evt. din liste over dine værdier hos dig selv og andre.
Fleksibel
En fleksibel person kan finde sig til rette selv i uvante omgivelser, og lader sig ikke påvirke i stor grad af at tingene ikke går som forventet. De udviser fleksibilitet og gå-på-mod, især i nye miljøer.
Din generelle attitude er uhyre vigtig. Ifølge Allan og Barbara Pease skaber langt de fleste mennesker 60-80% af deres førstehåndsindtryk af et menneske på under 4 minutter. 65% af vores kommunikation opfattes nonverbalt, dvs. via rent kropssprog og kun 7% af en kommunikation foregår ud fra vores præcise ordvalg.
Kan du se at det er langt fra vigtigt at sige det rigtige, frem for at udstråle det rigtige, hvis du vil skabe et godt forhold til et andet menneske. Næsten alle mennesker sætter pris på positive, entusiastiske, glade og reelle mennesker.
Ingen bryder sig om sure, mistænksomme og aggressive personer – så pas på hvad du udstråler.
Det behøver ikke være at du ER nogen af de karakteristika som jeg har nævnt i “dårlig attitude”. Det er alt sammen noget som kommer og går, men hvis du ser ud som om du er sur eller du virker mistænksom, så bliver du opfattet som værende det.
Tænk over dit kropssprog. Hvad plejer du at udstråle? Det kan være svært at tænke over, men prøv at genkalde dig nogle situationer fra den sidste uge hvor du enten fik en rigtig positiv eller en negativ eller mangelfuld respons fra nogen mennesker du talte med. Prøv at overveje ud fra den respons du fik på hvad DU udstrålede.
Hvilken version af dig fik personerne lov at tale med? Dit bedste jeg?